• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Fremragende første halvår for dansk aktiefond

Fond med fokus på danske aktier leverede i første halvdel af 2024 det højeste merafkast i forhold til sit benchmark af alle aktivt forvaltede fonde fra Danske Invest. Chefporteføljeforvalter Jesper Neergaard Poll giver indblik i strategien bag udvælgelsen af aktier.

Porteføljeforvalterne for en aktivt forvaltet aktiefond har en simpel, men krævende opgave: At levere et højere afkast end det benchmark, fondens afkast løbende bliver målt op imod, uden at tage unødigt stor risiko. 

Jo højere merafkast, jo bedre. Dette er dog forbundet med risici – der henvises til afsnit ”Risici ved fonden”.

Og for porteføljeforvalterne fra fonden Danske Invest Danmark Fokus, klasse DKK d* lykkedes opgaven over al forventning i første halvår af 2024. Fonden investerer i aktier i nøje udvalgte danske selskaber, og investeringerne leverede i første halvår et afkast på 14,5 pct., hvor fondens benchmark til sammenligning gav et afkast på 8,1 pct**. Altså et merafkast på intet mindre end 6,4 procentpoint. Dermed har fonden fortsat den positive tendens fra 2023, hvor den leverede et merafkast på 3,5 procentpoint – se historiske afkast i grafen nedenfor.

”I midten af 2022 blev vores team af porteføljeforvalter udvidet fra to til tre personer, så vi har flere ressourcer at gøre godt med i vores udvælgelse af aktier, og det har indtil videre båret frugt,” fortæller chefporteføljeforvalter Jesper Neergaard Poll. Han er ledende porteføljeforvalter for fonden sammen med Kenneth Leiling, og derudover tæller teamet også Kim Kjøller Eskildsen.



”Vores erfaring er, at det betaler sig”
Danske Invest Danmark Fokus, klasse DKK d investerer løbende i en portefølje på omkring 25-35 danske aktier, hvor det danske aktiemarked på Nasdaq Copenhagen til sammenligning tæller omkring 130 aktier. Det betyder, at der skal træffes mange svære tilvalg og fravalg, når de enkelte aktier i porteføljen udvælges. 

”Vi har en såkaldt fundamental tilgang, hvor vi dykker meget ned i detaljerne i de enkelte selskaber. Her bruger vi blandt andet egne modeller til at vurdere værdiansættelsen og indtjeningen i selskaber for at identificere de aktier, hvor vi ser det bedste afkastpotentiale i de kommende år. Det er et meget ressourcekrævende analysearbejde, men vores erfaring er, at det betaler sig,” siger Jesper Neergaard Poll.
 

De typer selskaber fokuserer fonden på

Generelt har porteføljeteamet fokus på investeringer i tre forskellige typer af selskaber – og med hovedfokus på de to første typer:
  • KVALITETSSELSKABER, der blandt andet er selskaber med en ledende markedsposition, strukturel vækst, stærke ledelser og et højt og stabilt afkast af den investerede kapital i selskaberne. 
     
  • DELTA CASES, som er en betegnelse for selskaber, der undergår en interessant forandring med et attraktivt potentiale. Det kan være selskaber præget af interne forandringer som fx nye ledelser, eller eksterne forandringer i forhold til fx konkurrencesituationen, ny regulering eller kundepræferencer. 
     
  • UNIKKE MULIGHEDER, som er selskaber, hvor porteføljeforvalterne ser et usædvanligt gunstigt forhold mellem afkastpotentiale og risiko. Det kan fx være aktier, der er faldet uforholdsmæssigt meget som følge af markedsuro på de finansielle markeder eller fejlagtige antagelser om selskaberne, ligesom der også kan opstå interessante muligheder i forbindelse med børsnoteringer. 

”Den sidste type af investeringer – ”de unikke muligheder” – kan man også betegne som lidt mere opportunistiske investeringer, hvor der ofte kan være et stort afkastpotentiale, men hvor risikoen samtidig kan være til den høje side. Samtidig er der typisk færre potentielle investeringsmuligheder i den kategori, og derfor udgør de også kun en mindre del af vores samlede investeringer,” fortæller Jesper Neergaard Poll. 

Ikke desto mindre har denne type investeringer historisk set bidraget positivt til fondens afkast – også i første halvår af 2024.
 
**

Fondens historiske afkast: De seneste 10 års afkast for Danske Invest Danmark Fokus, klasse DKK d, i forhold til benchmark. Tallene er historiske, og en historisk udvikling ikke er en pålidelig indikator for den fremtidige udvikling, som kan være negativ. Kilde: Danskeinvest.dk, afkast for 2024 opgjort for første halvår. Afkast i fonden er fratrukket løbende administrationsomkostninger.

Data for Danske Invest Danmark Fokus, klasse DKK d: De årlige afkast er 13,7% (jun 2023-jun 2024), 16,5% (jun 2022-jun 2023), -15,3% (jun 2021-jun 2022), 38,3% (jun 2020-jun 2021), 12,2% (jun 2019-jun 2020), 2,0% (jun 2018-jun 2019), -4,0% (jun 2017-jun 2018), 18,8% (jun 2016-jun 2017), 5,0% (jun 2015-jun 2016), 30,2% (jun 2014-jun 2015). Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.


Risici ved fonden
Generelt kan en investering i en fond som Danske Invest Danmark Fokus, klasse DKK d give en god risikospredning på det danske aktiemarked i forhold til, hvis du investerer i få udvalgte enkeltaktier. Der er dog fortsat væsentlige risici, du som investor skal være opmærksom på ved en investering i fonden.

En investering i fonden er dels forbundet med risiko i forhold til den generelle udvikling på aktiemarkedet, som i perioder vil give negative afkast, og dels i forhold til porteføljeforvalternes evne til at udvælge attraktive aktier til fondens portefølje.

I en aktivt forvaltet aktiefond, der blot investerer i en mindre del af det samlede danske aktiemarked, kan afkastet potentielt afvige meget markant fra det generelle markedsafkast fra danske aktier. Denne afgivelse kan både være i positiv og negativ retning – og i nogle perioder kan fondens afkast dermed blive markant lavere end markedsafkastet. Det vil være tilfældet, hvis porteføljeforvalterne udvælger aktier, der klarer sig markant dårligere end markedet generelt. 
 
*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Danmark Fokus, klasse DKK d.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

DISCLAIMER:
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering. Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes på linket her. Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika som beskrevet i prospektet. Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.