• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

  • 1/1

    03.05.2024

    Suspension - enkelt afdelinger

    Grundet børslukkedag i de underliggende markeder, er enkelte afdelinger under Investeringsforeningerne Danske Invest og Danske Invest Index lukket for handel i dag, den 3. maj og den 6. maj 2024

    Læs mere
DelClose

Tillykke med de 40 år, Danske Invest Danmark!

Kom med på en tidsrejse, når vi sammen med Danske Invests porteføljeforvaltere ser tilbage på 40 år med danske aktier. Find ud af, hvad der har ændret sig allermest på 40 år.

1983: Ronald Reagan var præsident USA og Oluf Palme var statsminister i Sverige. I Danmark var 19-årige Michael Laudrup Danmarks bedste fodboldspiller, Gry Johansen vandt med ’Kloden Drejer’ Dansk Melodi Grand Prix, Kim Schumacher speedsnakkede i radioen og statsminister Poul Schlüter havde endnu ikke fejet noget ind under gulvtæppet. 

Samtidig et sted i København, blev en ny fond stiftet: Danske Invest Danmark* blev født den 14. december 1983. Og sikke et liv: I sin 40 års levetid har fonden givet et gennemsnitligt årligt afkast på 10,4 procent til sine investorer - og den er steget 5191 procent**! Det er vist et godt incitament til at begynde tidligt med at investere?

Vi har bedt fondens porteføljeforvaltere fortælle os, hvordan markedet for danske aktier har ændret sig i løbet af de sidste 40 år.

Porteføljeforvalterne Jesper Neergaard Poll og Kenneth Leiling er en del af det danske aktieteam og de har blandt andet ansvaret for fødselaren Danske Invest Danmark. Ifølge dem er der især to ting, som dukker op, når vi spørger dem, hvad der er sket på det danske aktiemarked de sidste 40 år: Vækst i medicinalbranchen og fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed. Derudover nævner de en øget professionalisering af danske aktier og flere individuelle møder.   

Medicinalselskaber dominerer

Når det kommer til væksten i medicinalbranchen, så ser porteføljeforvalterne udviklingen som en slags sektorforskydning. For 40 år siden var det især banker, som fyldte i det danske aktieindeks. Det stemmer også med beholdningen i fonden i 1987, hvor for længst uddøde navne som Andelsbanken, Privatbanken og Provinsbanken var i porteføljen – mange af dem er fusioneret ind i andre banker i dag (se boksen nederst med oversigt over selskaber i fonden gennem årene).

Og for 20 år siden var Den Danske Bank den største aktie i indekset. Men banker har en betydeligt mindre plads i dag. Også selskaber relateret til landbrugssektoren fyldte en del for 20 år siden, mens sektoren er nærmest ikkeeksisterende i dag.

”I løbet af de sidste især 20 år er medicinalselskaber og selskaber, der laver medicinsk udstyr, medtech, blevet en dominerende sektor i Danmark. Flere selskaber i sektoren har gjort det godt de seneste år,” siger Jesper Neergaard Poll. 


Bæredygtighed fylder i dialogen i dag

Kenneth Leiling supplerer og fortæller, at det han og Jesper bruger deres tid på i dag, ser helt anderledes ud end for blot 20 år siden. Mange af de selskaber, de i øjeblikket bruger tid på at analysere, fandtes ikke for 20 år siden. Det gælder især flere danske selskaber, som er godt positioneret til den grønne omstilling. 

Samtidig er fokus på bæredygtighed (ESG), også et område, som ikke fyldte tidligere. Det gælder både fra selskabernes side, men også fra porteføljeforvalterne, som i dag inddrager bæredygtighedshensyn i deres analyser af selskaber. 

I praksis betyder det, at miljø (E), sociale forhold (S) og god ledelse (G) er blevet vigtige elementer, når porteføljeforvalterne analyserer investeringer. Det giver dem større indsigt i selskaberne og gør det lettere at vurdere, om en investering er attraktiv.

Hvad er ESG?

På dansk oversætter vi ESG (Environmental, Social & Governance) til miljømæssige og sociale forhold samt god selskabsledelse. ESG-faktorer anvendes sammen med finansielle faktorer til at vurdere en virksomhed ud fra et holistisk perspektiv. Det vil sige, at ESG-faktorer indgår i en vurdering af risici, som kan have betydning for finansielle resultater og drift. ESG-faktorer vil også indgå i en vurdering af, hvordan en investering kan bidrage til at understøtte den bæredygtige omstilling, eller om investeringen kan have en negativ effekt på samme, fordi selskabet ikke driver forretning på en bæredygtig måde.  
 
”Vi brugte også tid på at analysere G’et, governance eller ledelse, for 10-15 år siden, men det er for eksempel først inden for de sidste 10 år, at vi er begyndt systematisk at stemme på generalforsamlinger,” siger Jesper Neergaard Poll. 

Han tilføjer, at bæredygtighed generelt fylder meget og siger, at det i dag er sjældent at have et møde med et selskab uden der dukker et bæredygtighedsrelateret spørgsmål op. Og møder med selskaberne, hvor det primære emne er bæredygtighed, er først for alvor kommet på agendaen inden for de sidste fem år.

”Dedikerede møder om lidt mere specifikke emner som biodiversitet eller vandforbrug, havde vi ikke for 10 år siden,” siger Kenneth Leiling.


Flere internationale investorer i danske selskaber 

En tredje ændring, der er sket de sidste 10 år, er det, porteføljeforvalterne kalder en øget professionalisering. Der er langt mere fokus på data og analyse af data i dag. Kenneth Leiling siger, at der i dag er så meget data og information, så det næsten er ’information overload’, så de i højere grad skal bruge tid på at sortere i informationen. 

Ud over en generel øget digitalisering, kan en anden årsag være, at der er flere udenlandske investorer, som investerer i danske aktier. 

”Rigtig mange udenlandske investorer investerer i danske aktier, og de gør det på distancen, hvor data er det vigtigste værktøj. Vi er meget mere snøret sammen med det internationale aktiemarked i dag, end vi var for blot 10 år siden,” siger Kenneth Leiling. 


Individuelle møder med selskaberne er vigtige

De individuelle møder med selskaberne er også steget i antal de senere år, og Jesper Neergaard Poll og Kenneth Leiling mødes med ledelserne i de danske selskaber mange gange om året. De mener, at de har en fordel i forhold til internationale investorer, når det kommer til direkte adgang til ledelserne i de danske selskaber. 

”Vi har god adgang til at møde ledelserne i de danske selskaber. Vi bliver tilbudt individuelle møder efter et regnskab og kan derudover ringe til dem og bede om at få et ekstra møde, så jeg mener, at vi har god adgang til ledelserne i de selskaber, vi analyserer,” siger Jesper Neergaard Poll. 

Hvem ejer danske aktier?

Da Danske Invest Danmark blev etableret i 1983, var det primært danskere, der investerede i danske aktier. Især i de senere år har udenlandske investorer vist betydelig mere interesse for danske aktier og over halvdelen af aktierne er ejet af udenlandske investorer. Ifølge Nationalbanken var udlandets ejerandel 57 procent i september 2021. Kilde: Nationalbanken 28. oktober 2021.  


Danske Invest Danmark i dag

I dag er Danske Invest Danmark fortsat fokuseret på at skabe afkast til sine investorer. Fonden er aktivt forvaltet, hvilket betyder, at porteføljeforvalterne håndplukker aktier til fonden, som typisk vil indeholde 20-30 aktier. 

Deres fokus er blandt andet på det, de kalder kvalitetsselskaber og selskaber, som er i gang med en transition. Kvalitetsselskaber har typisk en langsigtet bæredygtig konkurrencefordel. Det kan være i form af en ledende markedsposition, høj strukturel vækst eller en stærk ledelse. 

Selskaberne i transition kan være ledelsesændringer eller interne restruktureringer eller selskaber, som oplever en ændring deres sektor i form af lovgivning eller kundepræferencer. 

 

 
De største investeringer pr. 31.10.2023
Novo Nordisk
Danske Bank
Ørsted
NKT 
Vestas Wind Systems

**Data for Danske Invest Danmark, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.11.2023 er på 1 års sigt 4,6%, 2 års sigt -10,5%, 3 års sigt 16,0%, 4 års sigt 27,2%, 5 års sigt 16,1%, 6 års sigt -5,6%, 7 års sigt 18,8%, 8 års sigt -5,4%, 9 års sigt 38,2%, 10 års sigt 26,2%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

*Det fulde navn er Investeringsforeningen Danske Invest Danmark KL. Fonden har to andelsklasser, som er Danske Invest Danmark, klasse DKK d og Danske Invest Danmark, klasse DKK d W.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

De ovenfornævnte selskaber er ikke en opfordring eller en anbefaling til at investere i de nævnte værdipapirer.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.  Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her.

Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål som beskrevet i prospektet.

Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.