Det var hverken voldsomt dyre aktier, dårlig økonomi eller enkeltstående begivenheder, der udløste historiens største fald på børserne. Tværtimod peger meget på at potentielle forklaringer skal findes i massepsykologien og computerhandel.
• USA’s centralbank får i starten af 80’erne bragt USA’s inflation kraftigt ned med en stram pengepolitik (det vil sige høje renter).
• Amerikansk økonomi og aktiemarkedet vokser pænt fra 1982 og frem mod 1987.
• Den 19. oktober 1987 falder de store aktieindeks over 20 procent på en enkelt dag.
• Baggrunden for det kraftige fald menes til dels at være udbredelsen af computerhandel.
• Aktiekurserne i USA sluttede 1987 nogenlunde på samme niveau som de begyndte.
Mange fodboldglade danskere vil nok huske 80’erne som årtiet, hvor vi havde verdens bedste fodholdhold og burde være blevet både europamestre og verdensmestre. Det var også årtiet med firkløverregering, kartoffelkur og dankort. Der var oprør og kontraster i luften. Punkbevægelsen var i den ene ende af spektret i stærk opposition til borgerlige værdier, mens yuppierne i den anden ende dyrkede den dyre livsstil, hvor de selv var i fokus.
1980erne var også årtiet, hvor vi oplevede en eksplosion i computerteknologien, og verdens centralbanker med USA i spidsen fandt ud af, hvordan man skulle knække den høje inflation. Begge begivenheder spillede en hovedrolle i tiden op til historiens største krak på en enkelt dag.
Et kursfald på over 22 procent på en enkelt dag
Der var ellers ikke noget, der tydede på, at 1987 ville skrive sig ind i børshistorien. Godt nok var USA’s ledende teknologiindeks Dow Jones steget med 250 procent fra 1982 og frem til august det år. Og alene i 1987 steg aktierne 44 procent. Men aktierne var ikke blevet dyre af den grund, for virksomhederne tjente også mange penge.
Alligevel skulle 19. oktober 1987 vise sig at gå over i historien som den Sorte Mandag. Dow Jones-indekset faldt med 22,6 procent alene den 19. oktober - næsten 10 procentpoint mere end den værste dag under Wall Street-krakket i 1929.
Men hvordan kunne det ske, når økonomien gik godt, aktierne ikke var dyre, og der ikke var nogen pludselige chok som f.eks. den oliekrise, der sendte The Nifty Fifty til tælling i 1973?
Det er selvfølgelig blevet efterforsket grundigt siden, og resultaterne tyder på, at årsagen til krakket er et sammenfald af flere ting.
Lovforslag og computerhandel
Årene op til 1987 havde været præget af mange virksomhedsopkøb. I den forbindelse havde opkøberne en skattemæssig fordel med store rentefradrag i forbindelse med gældsudstedelse under overtagelsen. Det medførte bl.a., at flere virksomheder blev potentielle opkøbsmål, og deres aktier blev presset op i kurs. Det ville Kongressen bremse med en ny lovgivning, der var under opsejling i ugen før 19. oktober.
Investorerne på Wall Street blev nervøse. Da ugen var gået, var aktiemarkedet faldet over 9 procent - det største ugentlige fald i flere årtier.
Nedturen fortsatte om mandagen, og det blev det største krak på en enkelt dag i børshistorien. Det sendte dønninger ud i resten af verden, hvor 19 lande oplevede børsfald på over 20 procent.
En af de bredt anderkendte forklaringer på, at det gik så galt, er, at det var blevet udbredt med computergenereret handel og brugen af ”porteføljeforsikring”. Forsikringen gik ud på, at hvis en investor oplevede faldende aktiekurser, så ville computermodeller begynde at sælge ud af porteføljen.
Krakket var drevet af psykologi og fortællinger
En anden medvirkende forklaring er mere simpel og handler om psykologi.
Robert Shiller, professor på Yale University, modtog Nobelprisen i økonomi i 2013 og måtte dele den med Lars Hansen og Eugene Fama. Sidstnævnte anses for at være fader til teorien om effektive markeder. Shiller mener derimod ikke, at markederne er effektive - dertil spiller psykologi for stor en rolle. Han sikrede sig verdensberømmelse i foråret 2000, da han med perfekt timing lancerede sin bog Irrational Exuberance, hvor han slog fast, at markedet i høj grad er drevet af psykologi og irrationel adfærd hos investorerne.
Det var de samme iagttagelser, Robert Shiller gjorde sig i 1987. Her afviste han, at computerhandel spillede en større rolle - det var blot en anden version af den normale praksis med at sælge, når markedet falder. Hans forskning bekræftede, at dobbelt så mange institutionelle investorer faktisk anvendte traditionelle salgsordrer på givne kursniveauer frem for porteføljeforsikring.
Robert Shiller mener derimod, at det var fortællinger, der havde spredt sig før krakket, som blev den afgørende faktor. Heriblandt også historier om porteføljeforsikring. Således skrev Wall Street Journal 12. oktober, at porteføljeforsikringer kunne starte en nedtur i aktier, som ville være selvforstærkende. Og New York Times skrev 17. oktober, at porteføljeforsikringer kunne sende aktierne ud i ”skræmmende fald”. Sådanne historier kunne få mange investorer til at tænke, at andre investorer ville sælge, hvis markedet begyndte at falde og dermed accelerere nedturen.
Markeder bevæger sig, når andre investorer tror, at de ved, hvad andre investorer tænker. Robert Shiller, professor på Yale University
Følelserne styrer markederne
Shiller sendte 3.250 spørgeskemaer ud til et bredt udsnit af institutionelle og private investorer i de fire dage efter krakket for at få et indtryk af deres ræsonnementer på selve dagen og i ugen op til. Svarene viste, at der ikke var nogen økonomiske historier, der havde været i investorernes tanker.
Men det var derimod frygten for, at et stort aktiefald var nært forestående. Forstærket af den foregående uges fald og af at Wall Street Journal om morgenen 19. oktober viste en graf, der sammenlignede aktiemarkedets udvikling 1922-1929 med 1980-1987. De lignede hinanden påfaldende, og det mener Shiller kan have været den afgørende faktor i en massepsykologisk reaktion. Som Shiller konkluderer: ”Markeder bevæger sig, når andre investorer tror, at de ved, hvad andre investorer tænker”.
Når alle vil ud ad døren på samme tid, kan markedet godt tage en ordentlig nedtur, uden at der har været nogen egentlig økonomisk grund. Og fordi der ikke havde været tale om hverken økonomisk krise, eksterne chok eller overdrevent dyre aktier, så kom aktiemarkedet også ret hurtigt op igen uden nævneværdig økonomisk effekt. Aktiemarkedet sluttede 1987, hvor det begyndte ved årets start.
Nye sikkerhedsforanstaltninger på aktiemarkederne
De voldsomme fald i 1987, betød at man fik ekstra opmærksomhed på, at computergenererede handler ville få en større betydning. Man indførte derfor ”circuit breakers” på børserne, dvs. suspendering af handlen, hvis der sker store fald på kort tid, hvilket vi både oplevede under coronakrisen og tilbage under finanskrisen.
