Mål
Danica Pension Korte Obligationer Ansvarligt Valg indeholder udelukkende investeringer med særligt fokus på ansvarlighed. Fonden indeholder de obligationsinvesteringer, der skal placeres meget sikkert.
Investeringspolitik
Fonden investerer udelukkende i korte bæredygtige obligationer. Investeringsstrategien er aktiv. Det betyder, at vi forsøger at finde de bedste investeringer for at give dig det højest mulige afkast under hensyntagen til risikoen. I en portefølje med primært sikre aktiver vil valutaeksponering typisk fører til en højere samlet risiko. Valuta, primært US Dollars (USD), afdækkes derfor i udstrakt grad.
Danica Balance er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR-forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, restriktioner, investeringsanalyser og -beslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danicas politik for ansvarlige investeringer.
