Mål
Middel risiko i Danica Balance giver et balanceret forhold mellem forventet afkast og risiko med investeringer i både aktier, obligationer og andre finansielle instrumenter. Med Danica Balance Ansvarligt Valg arbejder din pensionsopsparing mere målrettet for en bæredygtig udvikling, og minimum 75 procent af investeringerne er bæredygtige. Med 20 år til pension i Danica Balance Ansvarligt Valg middel risikoforløb investeres ca. 87 procent af opsparingen i DP Offensiv Ansvarligt Valg og ca. 13 procent i DP Mix Ansvarligt Valg.
Investeringspolitik
Den offensive del af investeringerne består primært af bæredygtigt fokuserede aktier - herunder både aktivt udvalgte aktier og aktier fra indeks. Hermed opnås adgang til store dele af det globale børsnoterede aktiemarked, inkl. emerging markets. Desuden investeres i bæredygtigt fokuserede alternativer blandt andet i form af investeringer i projekter med fokus på vedvarende og ren energi. Med henblik på at sprede investeringsrisikoen investeres også i bæredygtigt fokuserede obligationer, bæredygtigt fokuserede kreditobligationer samt ejendomme. Valautaafdækning foretages aktivt.